Simon Grotrian udgiver stærk og stærkt personlig digtsamling


Simon Grotrian: Mit nøgne hjerte udkommer den 9. april. Grotrians nye digtsamling er håndsyet, nummereret [1–137] og signeret. Mit nøgne hjerte er en stærk og stærkt personlig digtsamling. Om kærligheden og døden – og om Guds nåde, som findes. 


“Jeg har følt mig helt prisgivet denne gang. Kun med det hvide papir foran mig. Og det liv, der leves igennem og som er meget uforudsigeligt. I Mit nøgne hjerte har jeg forholdt mig til det elementære. På alterbordet i Silkeborg Kirke står mit credo: Nåden er. Noa blev benådet af Gud. Og en syndflod kan jo opleves på mange måder. Den kan også være voldsomme rystelser i sindet. En depression f.eks.”
–Simon Grotrian


Dorte Dahlin har lavet omslagsillustrationen til Mit nøgne hjerte. Bogen udkommer den 9. april. Så ta’ for dig, når det går løs. 

Kærlig hilsen
Det aarhusianske forlag Herman & Frudit


Bestil bogen nu: Send os en email med dit navn og din adresse til hermanogfrudit@gmail.com

Mit nøgne hjerte
af Simon Grotrian
Digte
Håndsyet, 64 sider
Nummereret [1–137] og signeret

ISBN 978-87-93671-00-3 
Udgivelsesdato: 9.4.2018

Pris: 138,- [+ forsendelse]


Læs om forlaget og se kommende udgivelser